Ansættelsesprocedure
Inden ansættelse møder ansøgeren på A/S Max Hansen Rengørings kontor, medbringende pas og gyldig arbejdstilladelse samt ren straffeattest. Disse kopieres og registreres, hvorefter der bliver udstedt billed-ID. Tavshedserklæring underskrives samtidig.
Lavt sygefravær og stabilitet
Et sundt arbejdsmiljø er et fokusområde, hvor A/S Max Hansen Rengøring aktivt arbejder på at undgå nedslidning og arbejdsbetingede lidelser blandt rengøringspersonalet. Foruden det fysiske har vi fokus på det psykiske arbejdsmiljø, som dokumenteret både i vores personale- og miljøpolitikker.
Målestok for indsatsen er en lav sygestatistik på 0,65 % i 2014. Sygefravær registreres en gang pr. måned og overvåges for evt. afvigelser. I perioden 2008 - 2014 har sygefraværet på intet tidspunkt været over 1 %.
Socialt ansvar
Integrationspolitik for A/S Max Hansen Rengøring er, at:
- Behandle alle med respekt uanset nationalitet og trosretning.
- Alle medarbejdere har en følelse af at høre til et fællesskab.
- Have et godt forhold til andre kollegaer.
- Alle har et medansvar.
- Alle taler pænt til og om hinanden.
- Have situationsbestemt ledelse, så alle ikke bliver behandlet ens.
- Have en flad organisation – kort vej fra medarbejdere til ledelse.
- Yde en solid oplæring, så der ikke opstår misforståelser på grund af sprogvanskeligheder.
- Tilbyde danskundervisning, hvis dette ønskes.
Uddannelse
Vi sørger for, at alle nye medarbejdere bliver lært grundigt op i de enkelte arbejdsrutiner, ligesom de får en grundig introduktion i de anvendte rengøringsmidler. Først når det er dokumenteret, at den enkelte medarbejder kan efterleve de kvalitetskrav, vi stiller til vores rengøring, og som er aftalt med den enkelte kunde, får den ansatte lov at arbejde selvstændigt.
Som Svanemærket virksomhed er det naturligvis også en del af medarbejdernes oplæring, at de bliver ’miljøuddannede’ allerede fra start, således de kan bruge den korrekte dosering med svanemærkede produkter.
Personalepolitik